

Kamera i stalden giver dokumenteret overblik over besætning og drift
Med kamera i stalden får du et systematisk overblik over dyr, arbejdsgange og daglig drift. Kameraovervågning gør det muligt at opdage ændringer i køernes adfærd tidligere, dokumentere hændelser og følge udviklingen i besætningen – uanset om du er på bedriften eller ej. Samlet i SmartFarming får du ét digitalt overblik over stald, medarbejdere og produktion, så du kan træffe bedre beslutninger på et solidt datagrundlag.
Systematisk overblik over besætning og drift
Større besætninger og mere kompleks teknik stiller større krav til overblik. Det er ikke realistisk at være fysisk til stede overalt – hele tiden.
Kamera i stalden giver mulighed for løbende at følge dyr, rutiner og arbejdsgange – både live og retrospektivt. Formålet er ikke overvågning i sig selv, men bedre beslutningsgrundlag.
Tidlig registrering af ændringer i adfærd
Mange udfordringer i en besætning viser sig først som små ændringer i adfærd:
- Ændret liggetid
- Ujævn foderoptagelse
- Uro ved kælvning
- Afvigende bevægelsesmønstre
Når ændringer opdages tidligt, kan der sættes ind hurtigere. Det reducerer risikoen for produktionsmæssige tab og unødvendigt ekstraarbejde.
Kameraer kan placeres strategisk ved eksempelvis:
- Foderbord
- Kælvningsboks
- Opsamlingsplads
- Sengebåse
- Malkestald eller robotområde
Fra visuel registrering til systematisk analyse
Video kan bruges som dokumentation og læring, men også som datagrundlag.
I samarbejde med Computas har VikingDanmark testet anvendelsen af kunstig intelligens til analyse af videodata. Modellerne kan blandt andet registrere, om køer står eller ligger, med over 80 % præcision.
Det giver mulighed for at følge udviklingen i liggetid og aktivitetsmønstre mere systematisk og objektivt.
Ét samlet overblik – også ved flere lokationer
SmartFarming-appen samler kameraer og data ét sted. Driftsejer og relevante medarbejdere kan få adgang via mobil, tablet eller PC.
Det giver:
- Overblik over flere ejendomme
- Dokumentation ved hændelser
- Understøttelse af ensartede rutiner
- Mulighed for opfølgning på konkrete situationer
En naturlig del af digital drift
I dag er digital registrering af ydelse og sundhed en integreret del af kvægbruget. Visuelt overblik over stalden er et logisk næste skridt.
Kamera i stalden er et driftsværktøj. Det handler om systematik, dokumentation og rettidig handling.
Få overblik i stalden med kamera
Videoer om kameraovervågning
Aldrig mere i tvivl
SmartFarmings kameraer giver dig overblik over stalden.
Optagelser af dyr og foderbord viser dig præcis, hvad der er foregået i din stald – hvor køerne først spiser op, hvordan deres generelle trivsel ser ud, eller hvad der har været årsagen til en hændelse. Så ved du, hvad du skal gøre anderledes i morgen.
