
Af leder af VikingLivestock Hielke Wiersma
På en regnvejrsdag møder VikingLivestock Josh Allward, som er en af mange kunder i UK. Josh Allward, som oprindeligt ikke drømte om at blive mælkeproducent, kom tilbage til slægtsgården, efter at have prøvet adskillige andre erhverv. Han er ud af en slægt af landmænd, der går tilbage til 1750. Josh repræsenterer den niende generation af Allward-familien til at drive landbrug i det ko-tætte område nær Nantwich, Cheshire i England.
Udnyttelse af græs
Joshs driver en økologisk besætning på 700 køer, der producerer mælk til Arla. Modsat andre britiske mejerier, betaler Arla ekstra for produktionen med højt fedt- og proteinindhold. Den årlige gennemsnitlige ydelse på 6.000 kg mælk, med 4,7% fedt og 3,6% protein opnås med en ekstensiv fodringsstrategi, der består af afgræsning og græsensilage samt omkring 1.000 kg kraftfoder pr. ko pr. år i malkestalden. Som mange andre britiske kolleger praktiserer Josh sæsonkælvningsstrategi, der starter kælvningen i det sene forår, for at maksimere mælkeprisen. Dette kombineres med omfattende græsning fra begyndelsen af marts til november hvilket sikrer, at landbrugets ressourcer udnyttes bedst muligt.
Udfordringer med kvægtuberkulose
En af de udfordringer som Josh, ligesom mange andre britiske landmænd, har været nødt til at konfrontere, er den vedvarende trussel om kvæg-tuberkuloseinfektion i sin besætning. Sygdommen spredes gennem det vilde dyreliv især fra grævlinge. Disse infektioner kan have ødelæggende konsekvenser for husdyr, hvilket fører til økonomisk tab og store arbejdsbyrder for landmænd, der har besætninger, der bliver smittet. I 2022 blev besætningen smittet af køer, der var inficeret med kvægtuberkulose, og som derfor skulle slagtes omgående. Josh henvendte sig til VikingLivestock for at få erstatningsdyr. Han anskaffede 200 kvier gennem Viking - Livestock og har været tilfreds med resultatet: ”Vi kom tilbage efter flere kvier efter det indledende læs, som vi hentede fra Danmark, og tingene fungerer godt”, siger Josh og fortsætter: ”Det er nemt at hente sunde dyr i Danmark, I er fri for
mange sygdomme herunder kvægtuberkulose".
VikingRed som vigtig del af avlen
Josh bruger krydsning som en del af avlstrategien, og har været en ivrig bruger af VikingRedsæd i sin besætning. Han værdsætter disse køers gennemsnitlige størrelse, fremragende evne til at bevare huld og god sundhed. De importerede kvier fra Danmark har alle en betydelig VikingRed indflydelse i deres afstamning, hvilket bidrager til gårdens samlede succes.
