Engelsk landmand køber danske dyr for at undgå kvægtuberkulose

Af leder af VikingLivestock Hielke Wiersma 

På en regnvejrsdag møder VikingLivestock Josh Allward, som er en af mange kunder i UK. Josh Allward, som oprindeligt ikke drømte om at blive mælkeproducent, kom tilbage til slægtsgården, efter at have prøvet adskillige andre erhverv. Han er ud af en slægt af landmænd, der går tilbage til 1750. Josh repræsenterer den niende generation af Allward-familien til at drive landbrug i det ko-tætte område nær Nantwich, Cheshire i England.

 

Udnyttelse af græs
Joshs driver en økologisk besætning på 700 køer, der producerer mælk til Arla. Modsat andre britiske mejerier, betaler Arla ekstra for produktionen med højt fedt- og proteinindhold. Den årlige gennemsnitlige ydelse på 6.000 kg mælk, med 4,7% fedt og 3,6% protein opnås med en ekstensiv fodringsstrategi, der består af afgræsning og græsensilage samt omkring 1.000 kg kraftfoder pr. ko pr. år i malkestalden. Som mange andre britiske kolleger praktiserer Josh sæsonkælvningsstrategi, der starter kælvningen i det sene forår, for at maksimere mælkeprisen. Dette kombineres med omfattende græsning fra begyndelsen af marts til november hvilket sikrer, at landbrugets ressourcer udnyttes bedst muligt.

 

Udfordringer med kvægtuberkulose
En af de udfordringer som Josh, ligesom mange andre britiske landmænd, har været nødt til at konfrontere, er den vedvarende trussel om kvæg-tuberkuloseinfektion i sin besætning. Sygdommen spredes gennem det vilde dyreliv især fra grævlinge. Disse infektioner kan have ødelæggende konsekvenser for husdyr, hvilket fører til økonomisk tab og store arbejdsbyrder for landmænd, der har besætninger, der bliver smittet. I 2022 blev besætningen smittet af køer, der var inficeret med kvægtuberkulose, og som derfor skulle slagtes omgående. Josh henvendte sig til VikingLivestock for at få erstatningsdyr. Han anskaffede 200 kvier gennem Viking - Livestock og har været tilfreds med resultatet: ”Vi kom tilbage efter flere kvier efter det indledende læs, som vi hentede fra Danmark, og tingene fungerer godt”, siger Josh og fortsætter: ”Det er nemt at hente sunde dyr i Danmark, I er fri for
mange sygdomme herunder kvægtuberkulose".

VikingRed som vigtig del af avlen
Josh bruger krydsning som en del af avlstrategien, og har været en ivrig bruger af VikingRedsæd i sin besætning. Han værdsætter disse køers gennemsnitlige størrelse, fremragende evne til at bevare huld og god sundhed. De importerede kvier fra Danmark har alle en betydelig VikingRed indflydelse i deres afstamning, hvilket bidrager til gårdens samlede succes.

Kvægtuberkulose i Storbritannien

• Udbredt sygdom: Kvægtuberkulose er et vedvarende problem i Storbritannien, der påvirker kvæg og andre husdyr. Den spredes primært gennem dyreliv især grævlinger.
• Økonomisk indvirkning: Kvægtuberkulose har betydelige økonomiske konsekvenser for den britiske landbrugsindustri, hvilket resulterer i betydelige økonomiske tab på grund af tvungen slagtning af dyr, systematisk testning af dyr og handelsrestriktion ved smitte. Der udbetales kompensation fra staten for smittede dyr, som skal slagtes.
• Kontrol: Den britiske regering har implementeret forskellige kontrolforanstaltninger for at bekæmpe kvægtuberkulose, herunder regelmæssig test af kvægbesætninger, flytterestriktioner af smittede dyr og regulering af grævlinger i områder med høje infektionsrater (grævlinger har indtil for få år siden været et fredet dyr).
• Løbende forskning: Forskning og vaccinationsforsøg er i gang for at finde mere effektive og menneskelige metoder til at kontrollere kvægtuberkulose med det formål at reducere sygdommens indvirkning på både husdyr- og andre dyrelivspopulationer.
• Britiske nøgletal (opgjort pr. juni 2023):
  • Testet kvæg, årligt: +10.000.000
  • Nye smittede besætninger: +3.000
  • Slagtet kvæg: +30.000
  • Der er 3,2 mio. køer i UK (1,4 malkekøer/ 1,8 kødkvægskøer)
  • Gennemsnittet er omkring 160 køer pr. malkekvægbesætning

Dette siger Landbrug & Fødevarer om Kvægtuberkulose

Generelt om kvægtuberkulose
Kvægtuberkulose skyldes infektion med Mycobacterium bovis, som kan forårsage etablering af tuberkel-bakterier i alle dele af kroppen. Kvægtuberkulose er en zoonose. Mennesker og en lang række pattedyr kan smittes med Mycobacterium bovis, men ikke alle bliver syge. Flere vilde dyr, som f.eks. hjorte, kan være bærere af smitten.

 

Årsag til kvægtuberkulose
Kvæg og andre pattedyr kan smittes både via aerosol og ved at indtage f.eks. foder, der er inficeret med Mycobacterium bovis.

 

Symptomer på kvægtuberkulose
Kvægtuberkulose er en ondartet og langsomt udviklende inflammatorisk lidelse. Når først dyret er inficeret, så afhænger sygdomsforløbet af bl.a. infektionsdosis, genotype, immunitet og stress. Sygdommens alvor afhænger af hvilket organ, der er blevet ramt, men ofte viser symptomerne sig ikke før forholdsvis sent i sygdomsforløbet, og symptomerne er i så tilfælde få og uspecifikke. Dette siger Landbrug & Fødevarer om Kvægtuberkulose Kvægtuberkulose er på anmeldepligtig ”liste 1 sygdom", som ikke har været konstateret i Danmark siden 1988. Sygdommen bekæmpes som
andre ”liste 1 sygdomme". Derfor er de kliniske tegn svære at spotte:

• Svaghed
• Vægttab
• Anoreksi
• Forstørrede lymfeknuder
• Vedvarende hoste og åndedrætsbesvær

Nu om dage er det sjældent, at mælkekirtlerne inficeres, men når det sker, bliver yveret gradvist hårdere og lymfeknuder forstørres. Tuberkler eller granulomer i forskellige organer ses ved obduktion. Typisk ses forandringer i lymfeknuder i hovedet og i lungerne. Af og til ses granulomer også i leveren, milten, mavetarmkanalens lymfeknuder.

 

Diagnostik af kvægtuberkulose
Kliniske undersøgelser og obduktion er ikke nok til at stille diagnosen. Isolation og identifikation af bakterien er nødvendig og kan tage op mod fire til otte uger. Tuberkulintesten bruges til at diagnosticere sygdommen hos det levende dyr ved at der 48-72 timer efter indsprøjtning af tuberkuloseantigen i huden vil ses en hævelse på injektionsstedet.