Investering 0 kr. – afkast 500 til 1000 kr. pr. årsko

Normalt vil virksomheder kaste sig over investeringer, der uden ekstra indsats generer et
ekstra afkast på 500 - 1.000 kr. pr. produktionsenhed. Det er scenariet ved krydsning af
malkekvæg, så hvorfor krydser flere mælkeproducenter ikke deres besætning?

 

Af specialkonsulent hos SEGES Jakob Lykke Voergaard

I teorien skulle en virksomhedsejer altid været motiveret af at profitoptimere – så hvorfor er det ikke tilfældet, når vi taler krydsning? Forskning har flere gange bevist et øget afkast ved at benytte krydsningsstrategi, og alligevel sås der tvivl om metoden. En grund kan være de fordomme, som findes omkring krydsning. Meget ofte er fordomme ikke rigtige. Fire af de gængse fordomme ved krydsning er: 1. Der er ikke bedre økonomi ved at krydse malkekøer 2. Krydsningskøer yder for lidt i forhold til renracede dyr 3. Det er ikke muligt at sælge krydsningsdyr til levebrug 4. Dem der krydser, er dårlige landmænd, der ikke kan passe køer

 

Der er bedre økonomi ved krydsning
Gennem de seneste mange år er der i hele verden udarbejdet adskillige økonomiske beregninger af krydsningskøer i forhold til renracede malkekøer. Der ses et klart billede, at krydsningskøer har en bedre økonomi end renracede køer. I Danmark er der ligeledes lavet mange undersøgelser på besætningsniveau, og de fleste viser en forskel mellem 500 til 1.000 kr. pr. årsko. Nogle beregninger viser forskelle helt op til 1.500 kr. pr. årsko. Den økonomiske effekt af krydsning er naturligvis forskellig mellem individuelle besætninger.

 

Krydsning giver økonomisk gevinst ved både høj og gennemsnitlig management
”Mit management er højt, så jeg får ikke noget ud af at krydse", er en kommentar der ofte høres. SimHerd beregninger viser, at besætninger med højt management også får en gevinst ved at krydse. Ved et gennemsnitlig management er der et øget dækningsbidrag med 1.300 til 1.500 kr. pr. årsko, mens besætninger med højt management ligger på 500 kr. til 800 kr. pr. årsko. Så der er stadig en betydelig gevinst ved højt management, selv om den er lavere end for gennemsnitligt management.

Krydsningkøer kan sagtens følge med ved høj mælkepris
”Når mælkeprisen er høj, er Holstein bedst” er også en skrøne, da beregninger viser, at krydsningskøer økonomisk sagtens kan følge med ved høj mælkepris. Hvor kommer den ekstra indtægt fra? Krydsningskøerne har bedre frugtbarhed, sundhed samt holdbarhed, og det gælder for alle managementniveauer. Det giver mulighed for at reducere i mængden af opdræt, og det giver hovedparten af det øgede dækningsbidrag.

 

Krydsningskøer yder mere pr. staldplads – da de holder længere
”Krydsningskøer har bedre sundhed, men deres ydelse er lavere end de renracede køer", er sagt mange gange. Det er især krydsning mellem RDM og Holstein, der beskyldes for at yde for lidt. Dette kan måske skyldes ydelsesforskellen mellem de to racer. I DairyCross-projektet har man sammenlignet ydelsen i de tre første laktationer mellem Holstein og F1 krydsninger født fra 2011 til 2021 med Holstein mor og en RDM, Jersey eller Montbeliarde far. Her blev det vist, at RDM-krydsningerne klarer sig lige så godt som Holstein i de to første laktationer, men halter lidt bagefter i tredje laktation. Jerseykrydsningerne klarer sig markant bedre i første laktation, men bliver også overhalet af Holstein i tredje laktation. Montbeliarde-krydsningerne formår at holde sig på Holstein-niveauet igennem alle tre laktationer. Sammenligningerne i DairyCross-projektet tager ikke højde for, at den forbedrede holdbarhed hos krydsningskøerne giver potentielt flere ældre køer i en besætning. Da de danske landmænd er begrænset af staldpladser eller miljøgodkendelse, skal ydelsen pr. koplads optimeres. Ved hjælp af SimHerd er det muligt at inddrage besætningsdynamikken og beregne den gennemsnitlige 305 dages ydelse pr. ko i stalden for en gennemsnitsbesætning med Holstein eller krydsninger (Tabel 1)

Den øgede andel af ældre krydsningskøer betyder, at en besætning med RDM-krydsninger giver seks kg værdistof mere i gennemsnit på 305 dages ydelse pr. staldplads end Holsteinbesætningen, mens besætningen med Jerseykrydsninger giver 18 kg værdistof mere. Man bør derfor ikke sammenligne laktationsydelser mellem renracede og krydsning, men i stedet se på den samlede ydelse fra alle køer i besætningen. Husk, at det tager tid før, der er kommet mange gamle krydsningskøer, når man begynder at krydse.

Krydsningsdyr kan også sælges til levebrug
”Ingen vil købe krydsningsdyr, så alle overskudsdyr skal slagtes”. Sådan var det måske for nogle år siden, men i dag er der salg af krydsningsdyr til levebrug til fornuftige priser. Især interessen for krydsningsdyr fra besætninger, som ikke selv har kvier, er stigende. De ønsker dyr, der kan opnå
en høj levealder, da det nedsætter den årlige udgift til indkøb af nye dyr. Ifølge Hielke Wiersma fra VikingLivestock er der god salg i krydsningsdyr til levebrug. ”Vi sælger en god mængde krydsningsdyr. De går især til UK. Det er hovedsagelig højdrægtige dyr, og priserne er på niveau med de renracede dyr”, udtaler Hielke. Det engelske marked er imidlertid præget af sæson, da mange kunder til krydsningskvier praktiserer sæsonkælvning. Her er der større efterspørgsel på kvier frem mod forårs- og efterårskælvningerne. Prisen afhænger som altid af udbud og efterspørgsel på dyrene –
ligesom ved de renracede dyr.

 

At gøre noget anderledes betyder ikke, at man er en dårlig landmand
Der er mange følelser i kvægavl, og en af fordommene er, at dem som krydser, ikke kan passe køer. En tidligere undersøgelse om krydsning har vist, at der stadig ses lidt skævt til folk der krydser deres malkekøer. Men at prøve noget nyt på ens bedrift, kan også ses som innovativt og udvikling af bedriften. Forestil dig at du bor i et område, hvor der kun dyrkes majs som grovfoder. Et år sår din nabo roer på noget af hans majsareal. Denne handling betyder nødvendigvis ikke, at han er dårlig til at dyrke majs, og nu vil han dyrke roer. Ofte vil de andre landmænd i området spørge ind til hans nye valg i marken. Der vil i de fleste landmandskredse, være en stor nysgerrighed til det ændrede valg i marken. Krydsning kan opfattes på samme måde, men i stedet for en anden afgrøde på marken, er det en anden avlsbeslutning i stalden. Beslutningen om at begynde med krydsning er ofte
fremsynet, og et ønske om at prøve en anderledes produktionsform, der giver et større økonomisk afkast. Er du blevet mere nysgerrig på krydsning? Så kontakt din avlsrådgiver om mulighederne i din besætning.