Ydelsen er en vigtig faktor
En meget vigtig faktor i risikoen for tvillingefødsler er koens ydelse i perioden, hvor den drægtighedsgivende inseminering foretages. Denne sammenhæng mellem koens ydelse i foregående laktation og risiko for tvillingedrægtighed er illustreret i grafen figur 1, hvor risikoen for de forskellige kælvningsgrupper også kan ses. De farvede områder viser usikker-hederne på tallene, der især for tredjekalvs køerne stiger, når ydelsesniveauet stiger. Som det ses af grafen, har eksempelvis en tredjekalvs ko med en 305 dags ydelse på 12.000 kg EKM, cirka ti procent risiko for at blive drægtig med tvillinger, i forhold til cirka fem procent for koen, der yder 10.000 kg EKM. Kort sagt: Jo højere ydelse, jo større risiko for tvillingedrægtigheder.
Kælvningsmåned har også betydning
Kælvningsmåneden udgør også en risikofaktor for tvillingedrægtighed (se figur 2). Kælvninger fra maj til august skiller sig ud for alle racer, svarende til drægtigheder, der er etableret i august til november. Forklaringen på dette fænomen er i øjeblikket ikke klar.
Kælvningsnummer spiller ind
Tvillingekælvninger er mest almindelige hos ældre køer. For 1. kalvs køer er risikoen for en tvillingefødsel under en procent på tværs af racer. Dette tal stiger dog til over tre procent allerede ved anden kælvning, og er omkring 4,5 procent for 3. kalvs og ældre køer (figur 3).
Er tvillinger arveligt?
Har en ko fået tvillinger én gang, er der øget risiko for, at hun får tvillinger igen i en senere laktation. Ved Holstein kan der forventes cirka 2,5 gange større risiko for tvillingefødsel i følgende laktation (10,1 procent kontra 4,5 procent). Det betyder dog samtidig, at der er 90 procent chance for en enkeltfødsel. Så står man med en ko, der har fået tvillinger i den foregående laktation, er det derfor ikke nemt at forudsige, om hun er en ud af ti, der igen vil få tvillinger.