Det er en kendt sag, at halte køer har dårligere reproduktion sammenlignet med køer, der ikke er halte, og langt de fleste haltheder hos køer (cirka 90%) skyldes klovlidelser. Udover at der er noget at hente på ydelsen og velfærden ved at forebygge klovlidelser, er der altså også en gevinst at hente på reproduktionen.
Markante forskelle
Hvor meget betyder halthed så for reproduktionen? Studier fra udlandet viser, at der i gennemsnit går cirka en uge mere fra kælvning til første inseminering, når man sammenligner halte køer med ikke halte køer. Kigger man på, hvor lang tid der går fra kælvning til koen bliver drægtig igen, er forskellen i gennemsnit en måned. Med andre ord er halte køer altså cirka en måned længere om at blive drægtig sammenlignet med køer, der ikke er halte. Drægtighedsprocenten er også markant lavere hos halte køer, og der skal i gennemsnit flere insemineringer til per drægtighed. Mange forskellige studier viser således, at reproduktionen påvirkes på forskellige parametre.
Halthed er udbredt
Mange køer rammes i større eller mindre grad af halthed. Enkelte studier viser, at op mod 70% af køerne bliver halte i løbet af en laktation. Der er selvfølgelig stor forskel fra besætning til besætning afhængig af staldmiljø og management, men generelt underestimerer de fleste, hvor mange halte køer, der er i deres besætning. Flere undersøgelser viser, at de fleste køer bliver halte en til firemåneder efter kælvning, og det samme billede ses på registreringerne fra de danske klovbeskærere, hvor der registreres flest lidelser hos køerne to til firemåneder efter kælvning. Det er den samme periode, hvor køerne skal insemineres, og der er altså stor risiko for, at reproduktionen hos mange køer er forringet på grund af klovlidelser. Forklaringen er blandt andet, at en ko med ondt i klovene er mindre aktiv og mindre villig til at springe end andre køer. Der er derfor større risiko for, at du simpelthen ikke opdager, at koen er i brunst.
Halte køer bevæger sig mindre rundt, står kortere tid ved foderbordet, og de er mere tilbøjelige til at trække sig fra eventuelle konfrontationer med andre køer eksempelvis om ædepladser. Den lavere foderoptagelse kan være årsag til en negativ energibalance hos koen, og en øget koncentration af ketonstoffer i koens blod. Ketonstoffer er skadelige for mange slags celler, blandt andet æggene i æggestokkene. Derfor vil æg udviklet i en periode med høj koncentration af ketonstoffer være af dårli-gere kvalitet end ellers, og vil give ringere drægtighedsresultater.
Signalstoffer i kroppen
Ved smertevoldende tilstande, for eksempel lidelser i klovene, udskilles der stresshormoner i kroppen, blandt andet cortisol (binyrebarkhormon). Herved forstyrres udskillelsen af de forskellige reproduktionshormoner i dyret, hvilket kan ende med en unormal udvikling af ægblæren (folliklen) og enten dannelse af en cyste (figur 1) eller løsning af et æg af dårlig kvalitet. Uanset hvad vil det resultere i en nedsat drægtighedschance.
