Abort

Tab af drægtighed

Når en ko bliver drægtig, har vi alle en forventning om, at der efterfølgende bliver født en levedygtig kalv. Desværre er det ikke altid sådan. Af og til ender drægtigheden med et tab af fosteret, en abort. Men hvorfor, og kan man gøre noget for at mindske risikoen for, at det sker?

Heldigvis er svaret ja, der er mange muligheder for at optimere reproduktionen i din besætning, så antallet af tabte drægtigheder holdes så lavt som muligt.
Når det så er sagt, er det vigtigt at holde sig for øje, at tab af et embryo/foster desværre langt fra sker sjældent. Cirka 42 dage efter befrugtningen er samtlige organer færdigdannet, herefter skal der primært ske en vækst af de dannede væv, indtil kalven fødes. Tab af drægtigheden i embryonalperioden før dag 42 er generelt af størrelsesordenen 20 - 30%, altså et anseeligt antal. Dette tab vil oftest "blot" komme til udtryk som omløbning, ofte med forlængede, uregel-mæssige brunstintervaller, som eksempelvis kan ses på udskriften Reproudskrift, køer hhv. kvier.
Tab af drægtighed mellem dag 43 - 260 betegnes som abort, og dette tab er generelt af størrelsesordenen 5 - 8%. Langt de fleste aborter sker før dag 60 i drægtigheden.

De tidlige processer omkring befrugtning og celledelinger i embryonet er følsomme og forstyrres relativt let. Fejlfri udvikling kræver ægceller og sædceller af topkvalitet, samt et bør-miljø som er i stand til at understøtte en drægtighed. En del af meget tidligt embryo-tab skyl-des dog tilfældige fejl i celledelingerne, som det er umuligt at gardere sig imod. 

 

Management

Tidligt fostertab skyldes generelt oftere managementmæssige forhold snarere end infektioner. Undgå negativ energibalance med deraf følgende huldtab samt afvigende huldscore, da det har betydelig negativ påvirkning på koens evne til at fastholde en drægtighed. Virkningen kommer via energimanglen i sig selv og de ketoner og andre signalstoffer der frigives, men også via de sammenhænge der er mellem negativ energibalance og andre sygdomme.

Højt produktionsniveau vil alt andet lige medføre et øget blodflow i mavetarmkanalen, herunder leveren. I leveren nedbrydes bl.a. reproduktionshormonerne, og jo større blodflow, jo mere nedbrydes. Dette kan medføre, at koncentrationerne af hormonerne bliver for lave til at opret-holde en 100% optimal reproduktion i alle processer.

Stress kan udløse et tab af drægtighed, særligt tidlige drægtigheder. Stress kan komme mange steder fra. Det kan være gentagne gruppeændringer/sammenblandinger af hold, høj belæg-ningsgrad, miljøskifte, foderændringer, varmestress eller højt smittepres/sygdomsniveau. Brug din dyrlæge, fodringskonsulent og inseminør som sparringspartnere til at få styr på udfordringerne i din besætning. Endelig kan mangel på vitaminer og mineraler, samt optagelse af toksiske stoffer medføre aborter, men dette er sjældent forekommende under danske forhold.

Infektioner

Senere i drægtigheden kan infektioner begynde at spille en større rolle for abortforekomsten. Infektioner med både bakterier (ex. Stafylokokker, Listeria, Coxiella/Q-feber), svampe (ex. Aspergillus), virus (ex. BVD) og parasitter (ex. Neospora) kendes fra Danmark som abortårsager. Diagnosen forsøges stillet ved at indsende materiale fra abort og evt. moderdyr til laboratorie-undersøgelser. Abort som følge af bakterie- eller svampeinfektion kan ses af og til i langt de fleste besætninger, og skyldes som regel organismer, der allerede findes i dyrenes nærmiljø. At de optages, kan være på grund af læsioner i mavetarmkanalen, eks. følger af sur vom. Som landmand er det (også her) utroligt vigtigt at have kæmpe fokus på fodringsmanagement, hygiejne (foder, foderbord) samt generel smittebeskyttelse i besætningen.

 

Defekter

Kromosomfejl, misdannelser og arvelige defekter er kendte abortårsager. Den nyeste viden om arvelige defekter implementeres automatisk i insemineringsplaner i DMS udarbejdet af VikingDanmarks rådgivere. Der afstemmes aktuelt for 15 defekter, der resulterer i alt fra tid-lig fosterdød til fødsel af defekte kalve. Forekomsten af de 15 defekter der håndteres varierer fra 0,4 - 12,3%. Kombinationen af insemineringsplaner med genomisk test af dine hundyr er derfor din garanti for minimale forekomster af uhensigtsmæssige parringer. 

 

Fejlfinding ved aborter er udfordrende   

• Brug både din besætningsdyrlæge, fodringskonsulent, avlsrådgiver og inseminør
• Kræver grundig analyse og godt besætningskendskab
• Gode registreringer
• Management skal gennemgås
• Abortmateriale indsendes til analyse