Byens vokseværk har fået Martin til at arbejde kreativt 

Med 315 økologiske RDM-køer, 540 ha agerjord og yderligere 160 ha naturpleje driver Martin Krogsgaard en mælkeproduktion i konstant forandring – især på grund af byudviklingen omkring Støvring. Med løsdriftssystem, sæsonkælvning, ammetanter og afgræsning i naturpleje er produktionen i høj grad tilpasset eksterne rammevilkår.

 

Af avlsrådgiver Kristina Vanggaard Brødbæk og konsulent hos SimHerd Ruth Davis Kring | 1. september 2025

---

 

Fra deltidsbrandmand til fuldtidslandmand: Martin Krogsgaard er vokset op med landbrug og havde fra en tidlig alder ambitionen om at blive selvstændig. En afstikker som brandmand og en periode i håndværksfagene viste hurtigt, at det var arbejdet med kvæg, han brændte for. I 2010 blev han ansat på en malkekvægsbedrift nær Støvring, og i 2017 overtog han gården som led i et planlagt generationsskifte:

"Jeg kørte forbi og bankede på døren. Jeg havde ingen relation til den tidligere ejer, men jeg kunne mærke, det var her, jeg ville arbejde. Vi udarbejdede en plan fra start, hvor jeg skulle overtage på sigt". Fra begyndelsen var det afgørende for Martin, at besætningen skulle bestå af RDM og ikke Jersey; Holstein var heller ikke en ønsket løsning: "Holstein og Jersey har ikke den store interesse. Jeg kommer fra en blandet besætning med både RDM og Holstein, men den røde ko er mere fodereffektiv og kræver mindre management i det daglige".

 

Byudvikling sætter strukturændringer i gang

Den største udfordring for produktionen er ikke bundlinjen, men bygrænsen. Støvring er i kraftig vækst, og flere matrikler på bedriften er allerede blevet påvirket direkte:

"Vi er overraskede over, hvor hurtigt det er gået. Kommunen har allerede opkøbt én af de ejendomme, som vi forpagter og bruger til afgræsning. Arealet skal anvendes til det fremtidige skolebyggeri, og vi ved, at hovedejendommen bliver den næste. En ny omfartsvej vil på sigt splitte ejendommen".

Planer om ny kalve- og goldkostald blev derfor skrinlagt, og strategien blev omlagt: Der lejes nu faciliteter til goldkøerne, og Martin har indført delvis sæsonkælvning for at optimere staldkapaciteten og dyrevelfærden. På den måde holdes koantallet oppe i afgræsningsperioden og nede i vinterperioden, hvor de skal på stald. Dermed udnyttes kapaciteten bedst muligt:

"Vi inseminerer hovedparten af besætningen fra 1. august og cirka otte uger frem. Det passer godt med afgræsningssæsonen, så ammetanter og kalve kan få en god lang sommer på græs. Det betyder, at vi har færre kælvninger i vintermånederne, hvor vi er mest presset på sengebåse".

Ammetanter og kalve hos koen – som led i staldstrategi

Manglen på kalvestald gav anledning til at tænke nyt. Efter et vellykket forsøg indførte Martin ammetanter som fast strategi. Kalvene bliver født ude på marken og går minimum tre dage med moderen, inden de flyttes over til en ammetante. Et robust system som sikrer god dyrevelfærd og giver nogle meget stærke kalve.

"Hver ammetante går med fire kalve. Vi bruger køer med dårlige lemmer og malkeorganer eller højt celletal, som ikke længere egner sig til malkning. Det er vores måde at udnytte dyrenes fulde potentiale på".

Dog sorteres der i temperamentet; nogle køer håndterer ikke rollen som ammetante godt, og fortsætter derfor som malkekøer. Nogle køer vil gerne passe kalve, og så er der nogle, som ikke har temperament til at være i en børnehave, som hellere vil tilbage og lave noget mælk til tanken. Ammetanterne går som minimum sammen med kalvene i tre måneder.

Goldkøer og ammetanter på græs gør det muligt, at få produktionen til at hænge sammen på trods af manglende plads i kostalden. Kalvene bliver født ude på marken i kælvningssæsonen, hvilket gør det muligt at undvære en kælvningsafdeling i stalden. Alle folde er sikret med fårehegn for at holde kalvene inde. Det er en stor investering, men en praktisk nødvendighed.

Naturpleje i samarbejde med Naturstyrelsen

Martin har indgået en flerårig aftale med Naturstyrelsen om afgræsning af 160 ha naturarealer i Rebild Bakker. Arealerne består af en blanding af enge, overdrev, skov og vådområder, hvilket giver gode muligheder for afgræsning fra tidligt forår til sent efterår:

"Vi starter afgræsningen så tidligt som muligt og tager dyrene hjem i november. Det er god afgræsning, selvom der ikke tilføres husdyrgødning – på den måde hjælper vi med udpining for at genetablere de gamle naturtyper". En særlig praksis er brugen af "pædagogkvier", ældre kvier eller stude, som lærer de unge at begå sig i kuperet terræn:

"Vi havde engang en stud, der blev 13 år. Han lærte hele hold af kvier, hvordan man færdes og afgræsser i terrænet. Nogle dyr egner sig bare bedre til det end andre".

Robust, økologisk RDM-besætning

Martin har ikke fortrudt, at han har videreført gårdens økologiske status. Tværtimod passer driftsformen godt til hans fokus på robuste dyr, lavt input og naturintegration:

"Jeg har vænnet mig til økologien. Når jeg ser tilbage, har jeg altid arbejdet den vej; det giver mening i kombination med naturpleje og lav managementbelastning".

Det valg understøttes af racen. Den økologiske RDM-ko er kendt for sin holdbarhed, stærke lemmer og lave foderbehov:

"Vi har både egne og 42 konventionelle Holsteinkvier på dispensation i pasning. Holsteinkvierne kræver markant mere foder og sorterer det også. Det gør vores RDM-kvier ikke på samme måde. De er lettere at holde i form og lever længere". Mange af Martins RDM-kvier sælges til eksport, især til markeder, hvor sunhed og robusthed prioriteres højt.