Raceformænd: Avlens rolle bliver kun mere synlig i fremtidens landbrug
Processen mod at fastsætte NTM og avlsmålene for de næste ti år har taget sine spæde skridt og vil nu udfolde sig over de kommende to år. Frem mod 2028 skal landmænd og raceforeninger i fællesskab fastlægge de avlsmål, der skal sætte retningen for kvægavlen frem mod 2038. I den forbindelse har vi bedt raceformændene for Holstein, Jersey og RDM dele deres tanker om avlens rolle i fremtiden – og ikke mindst deres forhåbninger til den forestående proces.
Af kommunikationsmedarbejder Nina Liin Kjær
Lyt til artiklen her.
Avlsarbejdet står midt i en forandringstid. Hvor avl tidligere primært blev diskuteret internt i branchen, er det i dag blevet et synligt og politisk relevant redskab i debatten om klima, ressourceudnyttelse og landbrugets rolle i samfundet. Kravene til dokumentation, regulering og samfundsansvar vokser, og avlen bliver i stigende grad vurderet på sin evne til at levere målbare løsninger. Det stiller nye krav – men åbner også for nye muligheder. Ifølge raceformændene bliver avlen et stadig vigtigere omdrejningspunkt, når fremtidens samlede kvægbrug skal formes.
Større synlighed skal ses som en mulighed
Landbrugets rolle i samfundet fylder mere og mere i den offentlige debat. Med øgede krav til dokumentation, bæredygtighed og samfundsansvar følger også et større fokus på, hvilken rolle kvægavlen spiller, og skal spille, i fremtiden.
Formand for Dansk Jersey, Bent Olesen mener, at det er tydeligt, at avlen står over for en udfordring, som branchen skal være sig voksen:
"Jeg tænker, at der ligger en opgave i, at avlens rolle bliver mere synlig. For vi kan blive set som en del af udfordringen i landbruget, men det skal vi gribe. Det betyder, at vi får et større ansvar, men det skal vi se som en mulighed".
Formand for Dansk Holstein, Johnny Nielsen fortæller, at interessen og opmærksomheden omkring avlsarbejdet er blevet markant større. Han peger på, at det både stiller krav og åbner nye perspektiver:
”Vi føler det ovre hos os. Der er et andet fokus på, hvad vi går og laver, det er alle udmærket klar over. Men det må også gerne være lidt en presbold for at få folk til at tænke nyt og se det hele mere ude fra. Se sig selv og hinanden som en del af løsningen”.
Johan Bebe, formand for RDM, er enig i, at avlens rolle ikke er blevet mindre vigtig og peger på, at den hurtige udvikling kan stille krav til et mere dynamisk avlsmål:
”Alting går stærkt i dag, så når vi sætter vores avlsmål for de næste ti år, skal det ikke blive en sovepude. Vi skal stadig være klar til at følge med udviklingen”.
"Vi føler det ovre hos os. Der er et andet fokus på, hvad vi går og laver, det er alle udmærket klar over. Men det må også gerne være lidt en presbold for at få folk til at tænke nyt og se det hele mere ude fra. Se sig selv og hinanden som en del af løsningen" – Johnny Nielsen, formand for Dansk Holstein
Landmændene sætter NTM
Et gennemgående budskab fra alle tre raceformænd er, at processen med opdateret NTM giver den enkelte kvægbruger en reel mulighed for at få indflydelse. Johan Bebe understreger, at processen netop handler om ejerskab og indflydelse:
”Den her proces er folks direkte mulighed for at være med til at skabe og præge, hvordan koen skal være om ti år. Og både præge systemet, men også det, som Viking, SEGES og NAV i sidste ende skal arbejde ud fra”.
Bent Olesen bakker op og peger på, at den danske andelsmodel giver et helt særligt udgangspunkt:
”Johan har en rigtig god pointe, for det er faktisk temmelig unikt, at vi sidder og kan sige, hvilke køer vi gerne vil have. Og så ejer vi faktisk også et selskab, hvis primære opgave er at levere på det. Det findes altså næsten ingen andre steder længere”.
Også hos Holstein håber Johnny Nielsen, at landmændene vil udnytte muligheden til at vise opbakning til, at vi får et stærkt skandinavisk avlsmål:
”Vi står med en stor udfordring i, at vi har vidt forskellige vilkår hen over landene, som ikke er blevet mindre. Og jo stærkere vi er på vores side, jo bedre” siger han og tilføjer:
”Jeg har også en forhåbning om og en tro på, at vi får en bedre opbakning i vores race til NTM. NTM ejes af Landbrug og Fødevarer, og derfor er det en uafhængig del, som andre såsom Viking bare leverer på. Det, synes jeg, er vigtigt at understrege, og det håber jeg, kan blive mere tydeligt”.
"Jeg tænker, at der ligger en opgave i, at avlens rolle bliver mere synlig. For vi kan blive set som en del af udfordringen i landbruget, men det skal vi gribe. Det betyder, at vi får et større ansvar, men det skal vi se som en mulighed" - Bent Olesen, formand for Dansk Jersey
Landmændene skal klædes på til processen
Samtidig med at landmændene har en central rolle i at forme NTM, ligger der også en klar opgave hos branchen og avlsorganisationerne. Processen er kompleks og foregår i en politisk og faglig virkelighed, som ikke altid er synlig ude på staldgangen.
Johan Bebe lægger ligesom Holstein-formanden vægt på, at ejerskabet skal forklares tydeligt:
”Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at det er landmændene, der sætter NTM, og at det jo er Landbrug & Fødevarer, Växa og Faba, der ejer NTM. For ude på staldgangen oplever mange måske, at det hele bare kommer fra Viking, både VikingGenetics og VikingDanmark, men de leverer jo så at sige bare varen”.
Johnny Nielsen fremhæver, at inddragelsen af den politiske kontekst styrker forståelsen af processen:
”Til det første møde om det reviderede NTM i vores race havde vi besøg af Landbrug og Fødevarer, og det var netop for at få det politiske billede ind over. Det højner processen, at man zoomer ud” siger han og tilføjer:
”Selvom det ikke ændrer meget på opskriften, så kan det give folk en mere nuanceret forståelse af, hvad det er for en politisk virkelighed, vi skal planlægge ind i”.
Avlens betydning skal dokumenteres og forklares
Ud over den interne proces peger raceformændene også på en opgave i forhold til omverdenen. Avlsarbejdet skal ikke blot udføres – det skal også forklares, dokumenteres og gøres forståeligt.
Johnny Nielsen peger på, at meget af det, der efterspørges i dag, allerede har været en del af avlsarbejdet i mange år:
”Vi har altid avlet efter dyr, der var sunde og kunne producere, men ikke mere end de kunne holde til. Vi har altid haft fokus på samtlige egenskaber, og det kommer os til gode nu. Og det skal bredes ud, så folk er klar over det”.
Formændene er enige om, at kvægbruget ikke kommer langt udadtil med fortællingen om, hvad der allerede er opnået. Budskabet skal være, at avlen er en del af løsningen i et moderne, ansvarligt og bæredygtigt dansk landbrug. I den sammenhæng peger de på, at det vil være et stærkt signal, hvis avlen anerkendes som klimavirkemiddel.
Bent Olesen ser både muligheder og forpligtelser i en sådan anerkendelse: ”Så bliver det i hvert fald tydeligt for alle. Men sådan en godkendelse vil også forpligte, for så skal der leveres på den. Så har man meldt sig på banen”.
"Jeg tænker, at der ligger en opgave i, at avlens rolle bliver mere synlig. For vi kan blive set som en del af udfordringen i landbruget, men det skal vi gribe. Det betyder, at vi får et større ansvar, men det skal vi se som en mulighed" – Johan Bebe, formand for RDM
Avl som klimavirkemiddel – og økonomisk redskab
I forlængelse heraf peger formændene på, at NTM og avlsmålene i stigende grad kan ses som en slags fælles ramme for bæredygtighed i kvægavlen: ”Vi skal beskrive og vise, hvor vi er, men avlsmålene skal også være med til at beskrive, hvor vi vil hen. De skal være med til at vise en vej, og vi skal selvfølgelig kunne dokumentere, at vi er på den vej” siger Bent Olesen og tilføjer: ”Måske kan NTM og avlsmålene ligesom blive kvæg-avlens ESG”.
Samtidig åbner dokumentationen også for et økonomisk perspektiv. Hvis bæredygtighed i højere grad belønnes i værdikæden, kan avlsarbejdet få direkte betydning for bundlinjen, for eksempel hvis mejerierne tager det ind i deres betaling. I det hele taget fylder forventningen om en snarlig anerkendelse af avlen som et klimavirkemiddel:
”Vi håber jo på, at det kan blive anerkendt, og vi sidder nok alle sammen og tænker, at man snart må finde ud af en løsning for det. Det har jo aldrig været så tæt på som nu og blevet taget så seriøst som nu” siger Johnny Nielsen.
Fremtidens ko: Harmonisk, effektiv og holdbar
Selvom processen med at fastlægge det opdaterede NTM kun lige er begyndt, peger raceformændene allerede på en række tydelige tendenser i fremtidens avlsmål. Fodereffektivitet står helt centralt. Johnny Nielsen oplever en markant stigende interesse:
”Fodereffektivitet kommer ind for fuld skrue. Vi oplever en enorm interesse for sparet foder-indekset, også fra landmænd som tidligere ikke var specielt interesseret i det nordiske avlsmål”.
Også metanindekset, der på samme måde som sparet foder har vakt stor international interesse:
”Vi er i Danmark rigtig dygtige til at samarbejde med andre lande om de her ting. Det sætter både vores arbejde på landkortet, og heldigvis booster den internationale interesse for vores arbejde accepten herhjemme”.
Bent Olesen er enig: ”Der er meget signalværdi i at få et metanindeks – også over for forbrugerne”. Samtidig fylder diskussionen om størrelse mere. Mindre køer kan bidrage positivt til både holdbarhed og ressourceudnyttelse:
”Tingene hænger sammen. Får vi lidt mindre køer, så gavner det også holdbarheden og alting” siger Johnny Nielsen.
For Johan Bebe peger NTM grundlæggende i én klar retning – uanset race:
”Man kan være lidt fræk og sige, at vi avler efter det samme. NTM peger jo i store træk mod den her harmoniske ko, som er bæredygtig, giver noget mælk og fejler mindst muligt. Alt det er NTM med til at bane vejen for, fordi det i bund og grund er den økonomiske værdi, man går efter”.
Han understreger samtidig, at NTM også spiller en rolle i forhold til samfundets forventninger til dyrevelfærd:
”Koen er jo et produktionsdyr, men NTM er jo med til at sikre, at det er en harmonisk ko, som ikke bliver en slagtekylling, som ikke kan gå. Vi skal og kan godt tåle at komme på forsiden af BT, og det er NTM jo med til at sikre”.