
Første nordiske metanindeks er lanceret
Norden har nu fået sit første avlsindeks for metan. Det betyder, at køer fremover ikke kun kan udvælges efter ydelse, sundhed og frugtbarhed – men også efter hvor meget metan, de producerer. Det giver os et ekstra greb til at trække mælkeproduktionen i en retning, hvor hver kommende generation af køer efterlader et mindre klimaaftryk.
Af Jakob Lykke Voergaard, Terhi Vahlsten og Carolina Markey | 01.05.2025
Ved maj måneds indekskørsel blev det første nordiske metanindeks frigivet. Det giver den nordiske kvægsektor mulighed for at bevæge sig mod en endnu mere klimavenlig mælkeproduktion. Tidligere undersøgelser har vist, at stigende NTM-niveauer vil reducere klimaudledning fra malkekvæg, og det nye metanindeks vil give et ekstra værktøj til at reducere metanproduktionen fra malkekvæg.
16.000 køer og 40 besætninger har skabt grundlaget
Data er stadig kongen i avl, og for at udarbejde et metanindeks er det nødvendigt at indsamle mange metanregistreringer. I det danske projekt ONIMIT med partnerne AU, Arla, VikingDanmark, VikingGenetics og SEGES Innovation, finansieret af GUPD og Mælkeafgiftsfond-en, er nogle af målene at indsamle metanregistreringer fra mindst 10.000 køer samt at udvikle et metanindeks.
På tværs af forskellige projekter er der i dag indsamlet metanregistreringer fra 16.000 køer, herunder 8.000 Holstein, 5.000 Jersey, 2.300 RDM og 700 krydsningskøer. Dataene er indsamlet i 40 besætninger, og i øjeblikket indsamles metanregistreringer i 15 besætninger. Maskinen, der bruges til at indsamle metanregistreringer, kaldes en sniffer, og en sniffer kan indsamle metanregistreringer fra to malkerobotter, hvis de står tæt på hinanden. I dag indsamles metandata af 38 sniffere i 69 malkerobotter.
Har hun god eller dårlig ånde?
Det overordnede avlsmål er lavere metanproduktion i koens vom og dermed en reduceret metanudledning. Snifferne måler ikke koens metanproduktion i vommen, men derimod metan- og CO2-koncentrationen i hendes udånding når hun spiser i malkerobotten. Det er disse registreringer der ligger til grund for metanindekset. Antagelsen er, at en lavere metankoncentration i udåndingen fra en ko indikerer en lavere metanproduktion i vommen. Avl for lavere metankoncentration bør derfor føre til lavere metanproduktion i koens vom for fremtidige generationer.
Første version med lav sikkerhed
Metan er en ny egenskab, og mængden af indsamlede metandata er begrænset. Den lave mængde data giver lav sikkerhed på indekset. Og så er spørgsmålet er altid: "Hvornår skal et nyt indeks frigives?". Det er en balance.
På den ene side er ønsket at få så høj sikkerhed som muligt, for at forme et meget stabilt indeks, men det tager lang tid at indsamle data. På den anden side er der et ønske om at bruge den nye information så hurtigt som muligt til avlen.
NAV har nu besluttet, at det er tid til at frigive den første version af det nye metanindeks. Fordelen ved den ekstra information fra metanindekset er større end risikoen ved den lave sikkerhed på indekset. Ulempe er, at den lave sikkerhed giver en højere risiko for omrangering af dyrene, når flere metanregistreringer bliver indsamlet.
Vi er kun lige startet
Vi er først lige begyndt at kradse i overfladen. Modellen vi bruger lige nu er i øjeblikket de bedste input til beregning af det nye metanindeks. Arbejdet med metanindekset vil fortsætte og udvides, og i øjeblikket opstartes der flere projekter i Sverige, som fokuserer på dataindsamling og videreudvikling af metanindekset. I fremtiden, når mere viden om metan bliver tilgængelig, vil modellen til beregning af metanindekset blive videreudviklet for at øge sikkerheden. Dette kan også omfatte tilføjelse af relaterede egenskaber for at give ekstra information om koens metanproduktion.
Indtil videre kun Holsteintyre
Indekset blev først udviklet for Holstein, da de havde den største mængde data. Det kræver imidlertid meget arbejde at inkludere et nyt indeks i de nationale databaser for alle dyr, så udgangspunktet er metanindekser for tyrene. Det første metanindeks, som frigives i maj-evalueringen, omfatter derfor kun Holstein insemineringstyre.
Flere dyr vil snart få metanindekser, 2026 udvides med Jersey og RDM
Der arbejdes kraftigt på at udvide mængden af dyr, som får beregnet et metanindeks. Ifølge planen vil metanindekser blive inkluderet i de nationale databaser for alle Holsteindyr til november 2025 og samtidig inkluderes metanindekset på NAV søgesiden. I 2026 vil der forhåbentlig være nok data til også at frigive metanindekser for alle Jersey- og RDM-dyr.
