Lav kælvningsalder kræver sunde kalve
Bakkegårdens gennemsnitlige kælvningsalder er 22,7 måneder – cirka tre måneder lavere end landsgennemsnittet. Kun ganske få Holsteinbesætninger kan praktisere så lav en kælvningsalder, og erfaringen fra Bakkegården er klar: Når kalvene har høj tilvækst og lav sygdomsforekomst, skal man senere være opmærksom på ikke at overfodre kvierne: ”Når de har haft så god en start, skal vi faktisk passe på, at de ikke bliver for fede, inden de bliver 23 måneder” siger Nikolaj.
Forudsætningen for den lave kælvningsalder er, at langt hovedparten af
kalvene har været sunde: ”Havde vi haft en 20 - 30 procent, der har haft sygdom, så var det ikke gået” understreger han.
Tæt opfølgning – hele koens liv
Den konsekvente og individuelle opmærksomhed stopper ikke ved kalve- og kvieafdelingen. Driftsleder Rasmus følger hver enkelt ko tæt i dagligdagen:
”Jeg kigger på køerne, hver dag jeg malker, hvor jeg med mit kendskab til dyrene kan opfange afvigelser fra det normale, hvad angår adfærd og ydelse. Jeg sorterer køerne fra med det samme ved afvigelser, så der bliver taget stilling til det videre forløb hurtigst muligt” siger han.
Hvis en ko halter i produktion eller sundhed, bliver der sat hurtigt ind:
”Udsætterkøerne bliver insemineret på lige fod med resten af besætningen for at undgå uro i stalden, hver gang de er i brunst. Det sikrer også et roligt miljø, hvor hvile er vigtigt for en stabil mælkeproduktion” forklarer Rasmus.
Frugtbarhed er dermed den primære årsag til udsætning – ikke alder. Det er en væsentlig forklaring på, at Bakkegården kan have en stor andel ældre køer uden at gå på kompromis med ydelse eller velfærd.
Nøglen til resultaterne:
- Konsekvent kalvepasning med tæt observation, faste rutiner og klar kommunikation.
- Høj sundhed og lav sygdomsforekomst giver høj tilvækst og lavt spild.
- Tæt individuel opfølgning på køerne gennem hele livet.
- Avlsstrategi med fokus på frugtbarhed, holdbarhed, fodereffektivitet og middelstørrelse.
- Et ungt og sammentømret team med fælles ansvar og ejerskab.
Avl med langt perspektiv
Avlsstrategien på Bakkegården tager udgangspunkt i en maksimal og balanceret avlsfremgang for alle vigtige egenskaber ved at bruge 80-85% kødkvæg på køerne og kønssorteret sæd på de resterende køer og kvier. Besætningen er desuden embryo-besætning hos VikingGenetics. De seneste år er alle renracede Holstein gentestet for at kunne selektere endnu skarpere og tilpasse avlsplanerne til de enkelte dyr. Avlsniveauet er på den seneste fødte årgang +23,5 i NTM, mens gennemsnittet på landsplan lyder på +15 i NTM.
De seneste år er alle renracede Holstein gentestet for at kunne selektere endnu skarpere og tilpasse avlsplanerne til de enkelte dyr:
”Man skal tænke langt frem. Lige nu har vi en malkestald, men hvis vi en dag vælger robotter, skal yver- og patteplacering allerede være på plads. Der går jo tre år, før det slår igennem avlsmæssigt” siger Nikolaj.
Der er samtidig fokus på middelstore, fodereffektive køer: ”Når vi putter foder i, skal der også komme noget ud af det. Det skal give økonomisk mening, så det man fylder i dem, ikke bliver for dyrt” siger Nikolaj. ”Og så går vi også efter middelstørrelses køer. De skal ikke blive så kæmpestore, at de ikke rigtigt kan komme rundt i malkestalden”.
En høj bund giver topplaceringer
Bakkegården er ikke kendetegnet ved enkelte ekstreme topydere, men ved en høj og stabil bund i ydelsen: ”Vi har ikke mange køer, der ligger virkelig højt. Til gengæld har vi rigtig mange, der producerer stabilt på et pænt niveau, så det er faktisk bunden, der er høj” siger Nikolaj. Den høje andel af køer i tredje laktation og opefter trækker gennemsnittet op og er en væsentlig forklaring på de mange køer, der når 100.000 kg EKM. Men det starter nedefra, hos kalvene, og kræver ansvar hele vejen igennem køernes liv. Til gengæld ender man i toppen af statistikkerne.