Da det gik op for mig, at Danmark var nettoimportør af oksekød, øjnede jeg en mulighed

Niels Hedemann er en ener. En stærk forretningsmand med en god fornemmelse for fremtiden og de muligheder den bringer med sig. Fra at eksportere en stor mængde kvier, er han i dag biodiversitetspioner på øen Egholm ved Aalborg, og i fuld gang med at udrulle en full-circle-strategi inspireret af resultaterne hos griseproducenter. 

 

Af leder for kommunikation og marketing Anna E.D.H Aabling

---

Lyt til artiklen her. 

 

Turen til den økologiske ø Egholm er alt andet end hurtig og moderne. Den foregår indtil videre stadig med færge, og den planlagte motorvej har endnu ikke gjort sit indtog, hvorfor ankomsten denne fredag er kendetegnet af den slags ro, man kun finder på en ø med 49 beboere – foruden Niels’ 770 Jersey x Anguskvier og -stude.

Niels er i dagens anledning kommet hertil, og kontrasten mellem det langsomme ø-liv og hans energiske væsen er slående. Fra det øjeblik vi sætter os ind i hans bil, leverer han den ene pointe efter den anden, og undervejs tager han også et par opkald fra én af hans ejendomme derhjemme, hvor de er i gang med at dække stak. Han ejer en konventionel mælkeproduktion med tre malkecentre, der med hjælp fra 35 ansatte driver 2.000 ha, malker 2.000 græssende Jerseykøer, og opdrætter 2.200 ungdyr årligt.

Niels er kort sagt en landmand med fart på, og med en veludviklet sans for sund forretning. Så hvordan endte han lige med at arbejde for biodiversitet? 

En ny måde at tjene penge på kalve - inspireret af grise

Det hele startede med en forretningsmodel, der begyndte at synge på sidste vers. Beslutningen om at man ikke længere måtte aflive Jerseytyrekalve og introduktionen af kønssorteret sæd betød, at den forretning Niels havde haft til at køre med et stort planlagt kvieoverskud, pludseligt ikke længere var så økonomisk interessant som tidligere.

Udbuddet af Jerseykvier til eksport steg drastisk, og mætningen af markedet forstærkedes yderligere med Ruslands invasion af Ukraine. Priserne på kvierne faldt, og Niels ville videre. Han begyndte at eksperimentere med krydsninger, men kunne slet ikke få prisen hjem på dem til eksport: ”Man kan godt vælge at se kalven som et restprodukt af mælkeproduktionen; tage et tab på 500 kr. pr. kalv, du sender ud ad døren, og så koncentrere sig om det, man er god til. Det kunne jeg bare ikke være i. Det er specielt, når det er krydsningsdyr; når det er Jerseymor, og det så er kvier, der kommer, så bliver du virkelig straffet” fortæller han. Og så måtte hans forretningstalent i gang.

Som en del af hans overvejelser, studerede han griseproducenter, og fandt en forretningsmodel, der leverede: ”Når du ser på data i forhold til, hvad den langsigtede optimale økonomiske tankegang har været, så har det været full circle producenter, der har haft det bedst på grisesiden”. 

Øjnede mulighed for dansk oksekød

Samtidigt blev han introduceret til ny viden på nationaløkonomisk plan: ”Jeg opdagede for fire år siden, at vi var nettoimportører af oksekød i Danmark. Danskerne vil gerne købe dansk, hvis kvaliteten er god, og prisen er i orden. Så øjnede jeg bare en mulighed for lige at gribe bolden” beretter han, og fortsætter: ”Og så lancerede Danish Crown Premium-kvieordningen. Det er en ordning med ekstremt meget elastik i, og fokus på det røde oksekød. Det tiltalte mig egentligt rigtigt meget”.

 
Danmarks (måske) dyreste gylle?

Så langt så godt. Men der skulle også lidt held til, før Niels’ nye forretningsmodel rigtigt kunne tage form: ”Det startede egentligt med at Jens (lodsejeren på Egholm, red.) via fælles bekendte spurgte, om jeg kunne levere noget gylle, da han havde udfaset sin griseproduktion på øen, og skulle køre sidste slæt på markerne, inden det skulle overgå til græs. Det kunne jeg da godt, så længe han selv stod for at få det fragtet herover. Jeg tror, det er det dyreste gylle i Danmarkshistorien” griner Niels og fortsætter: ”Så havde han tanker om at danne et græsningslaug herovre. Jeg havde nogle kalve i overskud, og det var en fin måde at få prøvet det af”. Græsningslauget endte med kun at bestå af Niels, og nu afgræsser hans dyr næsten hele øen. 

 

”Jeg opdagede for fire år siden, at vi var nettoimportører af oksekød i Danmark. Danskerne vil gerne købe dansk, hvis kvaliteten er god, og prisen er i orden. Så øjnede jeg bare en mulighed for lige at gribe bolden”

1.5 mio. kr. i startinvestering – og forsøg med forskellige racer

Men vejen dertil har ikke været uden risici og forsøg: ”Selv med tilskud til 1/3 af hegningen, har vi stadig investeret i 1,5 mio. kr. i vand og hegn. Skulle jeg være økonomisk tænkende, skulle jeg bare have haft 1.000 malkekøer mere i stedet for det pjatværk. Men vores strategi har været, at vi skulle prøve at have en tankegang, hvor vi ligesom skulle kunne gøre tingene færdige” fortæller Niels, som også har eksperimenteret med forskellige racer. Dansk Blåkvæg blev fra starten valgt fra som indkrydsning, fordi Niels var bekymret for kalvens størrelse ved kælvning. Derudover har han opkøbt besætninger med bl.a. Charolais og Montbeliarde, men tiden har vist, at det er AberdeenAngus, der har klaret sig bedst på Egholms græsarealer. 

Kreaturer er nøglen til biodiversitet

Når man spørger Niels ind til fordelene ved at bidrage til afgræsning, nævner han flere: ”Kreaturer er nøglen til meget biodiversitet. Jeg synes faktisk, det er imponerende, hvor lidt skældud vi får for metanudledning i forhold til, hvor stærk en gas det er. Selvom det er biologisk nedbrydeligt, står vi et virkeligt godt sted og vi bidrager til biodiversiteten, det er bare megagodt. Men vi skal selvfølgelig også finde balancen i det. Det skal jo heller ikke gå op i ingenting” fortæller han, og drejer fokus ind på forretningsaspektet af det:

”Der skal noget volumen på, før det giver rigtigt mening. Altså fire dyr nede ved kæret kan være fint for markedsføring, men skal det rigtig gøre en forskel, skal vi op i nogle større tal. Forbrugerne mener, at dyr på græs er dyrevelfærd. Spørger du en bondemand, kan det være noget helt andet – f.eks. produktivitet. Men forbrugerne vil gerne se dyr på græs. Det er dejligt, vi så kan give dem mulighed for det her samtidigt med, at der også er en foderbesparelse for mig i det”.

Der er potentiale for endnu mere økonomi i holistisk afgræsning

Udover herlighedsværdien over til forbrugeren, tror Niels også, at holistisk afgræsning i fremtiden kan skabe mere økonomi end billigt foder:

”Jeg har tænkt på det der med, at vi skal til at avle mere græs. Men hvad fanden skal en grisemand eller en planteavlsmand bruge græs til? Der bliver mange arealer, der skal plejes i en eller anden grad. Man kan faktisk forestille sig et scenarie, hvor behovet for pleje bliver så stort, at man kan få penge for naturpleje, og genere oksekød til 40 kr. kiloet på slagteriet, mon så ikke det går? Det tror jeg da, det gør” smiler han på vanlig underspillet facon.

Derudover har han også øje på Arlas klimapoint: "Afgræsning er også en strategisk beslutning for mig. Når jeg gør det her, så gavner det også min mælkeproduktion. Så kan jeg få nogle få point for det. Men jeg tror på, at der kommer flere point ind i den del, der hedder græs og biodiversitet, eller carbon, i Arlas model. Og har du mælk nok, bliver selv få point også til mange penge”.

Hvordan gør Niels – helt lavpraktisk?

Niels vælger som udgangspunkt alle ”skravldyr” fra. Det er de robuste, der kommer til Egholm. De yngste dyr på øen er otte mdr., de ældste 24 mdr. Nogle af dyrene får to sæsoner på øen, afhængigt af deres fødselstidspunkt.

Niels er lige nu i gang med at strømline projektet noget mere, og planen er, at dyrene skal slagtes når de er 22 mdr. i gennemsnit. Lige nu er de 25 måneder. Det er dog ikke et sted Niels forventer at hente den store økonomi, idet fodring af dyrene på Egholm går i nul efter tilskud, og de næsten ingen vandforbrug.

En tidligere ansat, som nu er pensionist, har tjansen med at se til dyrene, og flytter dem hver anden til tredje dag. Herefter ligger marken uberørt hen i tre uger, hvilket også betyder, at der nærmest ikke er nogle sygdomme blandt dyrene.

Selvom det kan lyde meget fint, forstår Niels godt, at de fleste landmænd ville få ondt i maven over at se det lange græs, der bare står – men det er en del af projektet. Jens har solgt kulstofbindingen i græsset til Aalborg Lufthavn, så pga. Egholms lange græs er Aalborg Lufthavn faktisk CO2-neutral.

... Og hvad er hans råd til dig?

Det kan ligne en ren solstrålehistorie, som man står der på Egholm omringet af godmodige og nysgerrige dyr. Men Niels får hurtigt slukket romantikken:

”Du skal også have styr på, hvor de skal være, når du ikke har dem på græs. For en ung landmand der sidder og optimerer på sin økonomi, kan det her slet ikke slå en mælkeproduktion”. Ikke desto mindre understreger han også mulighederne: ”Der er muligheder derude, hvis du er lidt opsøgende. Indenfor de næste par år kommer der mange muligheder for arealer, der skal udlægges til græs. Men det er en langsom proces. Fra du inseminerer til du har en kalv, der kan gå på græs, går der halvandet år. Så det er om at få indgået nogle langsigtede aftaler” slutter han af.

Er du selv nysgerrig på at se Niels’ kreaturer på Egholm, går færgen fra Aalborg flere gange dagligt, og der er fri adgang til alle hans marker via klaplåger ved de forskellige folde.