Vi har valgt Danmark

I udkanten af den vestjyske by Sig, nord for Varde, ligger Lykkebjerg – et navn der for Juuleke Schepens gjorde udfaldet, da ejendomsmægleren fortalte hende, hvad gårdens navn betød.
– Det må betyde, at det er et lykkeligt sted - her skal vi bo, fortsætter Juuleke. Juuleke indrømmer da også, at hun godt kan komme til at romantisere tingene lidt en gang imellem, men man må medgive hende, at det er et hyggeligt sted, som forstærkes af den gode kemi og kommunikation mellem hende og kæresten Robin Kenis, som hun overtog gården sammen med den 1. april 2022.

Baggrund
Robin er født og opvokset i Belgien på en lille gård, hvor hans forældre stadigvæk har malkekøer. Robin har ti års erfaring i olieindustrien, hvor han har arbejdet på et olieraffinaderi. Et sted, hvor han har udviklet sig godt og lært meget omkring systematik, lean og ledelse. Robin sluttede som operatør, men ønskede i højere grad selv at få større indflydelse på retningen i produktionen, og vidste dermed, at livet som selvstændig var vejen frem. Juuleke er hollandsk statsborger, men flyttede som lille til Belgien.

Juuleke er uddannet psykolog og har arbejdet på et behandlingssted, hvor landbrugsdyrene og arbejdet på gården var en del af behandlingsværktøjerne. Her var det kun naturligt for hende, sammen med de behandlingskrævende, at tage del i landbrugsarbejdet.
Robin og Juuleke blev sammen enige om, at en fremtid i Belgien ikke kunne tilbyde dem, og ikke mindst deres fremtidige børn, den fremtid de ønsker. Et liv som selvstændige mælkeproducenter.
Udover Danmark havde parret undersøgt mulighederne i andre lande, men de så de bedste produktionsmuligheder i Danmark, hvor særligt den teknologiske og databaseret tilgang til tingene, var noget Robin kendte, og favoriserede fra industrien.

Corona
Ét er, at Danmark har gode produktionsforudsætninger, men for Juuleke og Robin har også de danske værdier og institutioner, været meget tiltalende. Herunder særligt det danske skole- og uddannelsessystem med henblik på næste generations muligheder.
– Vi kan også rigtig godt lide den indstilling og respekt, danskerne har over for fysisk arbejde, herunder også landbruget – det er noget helt andet, end vi er vant til, tilføjer Robin.
– I løbet af vores forarbejde har vi flere gange været i Danmark, og der var altid godt vejr, når vi har været her, fortæller Juuleke.
Sidenhen har hun dog været lidt skuffet over de lange perioder med regn hen over deres første vinter i Danmark. Men hun tilføjer samtidigt, at hun nyder udsigten og de åbner vidder, så langt øjet rækker – noget de slet ikke vant til fra deres hjemstavn.

Da Coronaepidemien ramte, gav det også muligheder for at sætte skub i deres
drømme. Robin begyndte at følge økonomi- og kvægfokuseret universitetsforelæsninger online fra USA, for at forberede sig til tiden som virksomhedsejer.
Økonomiundervisningen overbeviste ham om, at de ikke måtte starte for stort. Det har været vigtigt for dem at finde et sted, hvor de ikke gik på kompromis med en høj soliditetsgrad. Parret har derfor søgt blandt ejendomme, hvor de kunne komme i gang med en soliditetsgrad på minimum 20-30%.

Invasionen i Ukraine
Samtidig begyndte de, med hjælp fra Gerard, der arbejder hos Velas, at komme i kontakt med danske pengeinstitutter.
Forud for deres første bankmøde angående finansiering af Lykkebjerg havde de modtaget de generelle låneforhold - men deres første bankmøde bliver husket for noget helt andet. Få timer inden bankmødet den 24. februar 2022 havde Rusland invaderet Ukraine, og der var nu krig i Europa med den afledte effekt, at alle lånebetingelser blev taget af bordet, og finansieringen blev dyrere, end de først havde forventet. På trods af de triste omstændigheder lykkedes det parret at få optaget et lån i banken.

Hjælpsomme naboer
Godt en måned senere kørte et lille vogntog ind på gårdspladsen med alle parrets ejendele samt hjælpende venner og familie. Og de havde travlt – for de havde fire timer til at få tømt bilerne, inden de skulle være klar til deres første malkning.
Både Robin og Juuleke er sociale mennesker og er meget taknemmelige for at være endt blandt så gode naboer, og i et lokalsamfund med mange arrangementer.

– Vi er så glade for den varme velkomst, vi har fået – lige fra invitation til vejfest, den lokale sportsfest til fællesspisning og ikke mindst hjælpen til sproget, fortæller Juuleke.
Også de forrige ejere, først Hans Jørgen og næste generation Sjoerd og Grietje, har været meget behjælpelige. Hans Jørgen har hjulpet med en stor del af markarbejdet, hvor Sjoerd og Grietje har bidraget en del under overdragelsen til Juuleke og Robin – en uvurderlig hjælp. Desuden er de meget taknemmelige for, at inseminør Jørn Hemme var så tålmodig i starten, hvor de ikke kendte til konceptet med en SMS om forventet ankomst.

– Der er bare så meget, der er nyt! Jeg havde f.eks. ikke prøvet at sætte øremærker i før - det så lidt sjovt ud de første par gange, griner Juuleke.
De er også begge to klar over, at det kræver en indsats at blive en del af et nyt lokalsamfund, og de søger også aktivt de danske fællesskaber. De har begge meldt sig ind den lokale Landboungdom, netop for at udvide deres netværk blandt andre unge. Og foreningslivet er ikke helt fremmed for dem. Robin var nemlig selv aktivt bestyrelsesmedlem i den belgiske pendant til Landboungdom.

Fuld fokus på management
Med Robins erfaringer fra industrien har de grebet arbejdet med køerne meget systematisk an. Han kan desuden rigtig godt lide at anskue tingene oppefra, og prøve at danne sig sine egne indtryk af de udfordringer, de står med. Han blev f.eks. anbefalet af en kollega, at han da bare skulle ændre genetik og begynde at købe sæd et andet sted, men Robin gennemskuede tidligt, at de største udfordringer køerne havde, bestemt ikke skyldtes genetik, og ydelsen er i løbet af de første måneder da også steget 500 kg. EKM.

I samarbejde med avlsrådgiver og regionsleder Jens Gylling Kristensen, har de i insemineringsplanen sat fokus på generel sundhed, og Robin avler desuden efter en middelstor ko med god
dybde og bredde. Staldtavlen i kalvestalden afspejler også en meget høj detalje grad på enkeltdyrs niveau, men det giver også et indtryk af to landmænd, som brænder 100 % for deres dyr. Lige nu har de fuld fokus på at slippe af med salmonella, som håndteres efter alle kunstens regler. Desuden måles kalvenes vækstkurver for at kontrollere deres egen indsats i at lave så stærke kalve som overhovedet muligt.

Vi skal have det sjovt
Lige som i dag, skal besætningen fremadrettet have en størrelse, hvor de selv kan overskue arbejdet, men de vil gerne skifte malkestalden ud med to malkerobotter og udvide med 20-25 køer. I fremtiden drømmer de om at kunne opsætte deres eget mini-biogasanlæg, for både af respekt for lokalsamfundet og for den potentielle smitterisiko, leverer de i dag ikke til biogas.
Snakken falder afslutningsvis på, hvordan det er at arbejde sammen hver eneste dag, og det har ikke skuffet dem.
– At arbejde sammen er så sjovt, men vi er også bevidste om, at vi skal have det sjovt. Vi skruer tit lidt ekstra højt op for musikken, når vi går i stalden, eller i sommers hvor vi ofte kørte en aftentur i traktoren sammen, ud over markerne i aftensolen. Vi nyder det, siger parret enstemmigt.