
Gaardsted Højgaard I/S ved Løgstør, er drevet af brødrene Jens og Martin Jensen. Stalden med de 610 årskøer, er bygget i 2010 af deres far. Jens blev en del af ejendommen i 2011, og hans lillebror Martin blev ligeledes en del af bedriften i 2017. De har fordelt det daglige arbejde imellem sig, så Martin primært står for marken, og Jens for stalden. I dag er der 11 Lely robotter, 5 stk. A3 og 6 stk. A5 som klarer malkningerne, og kørerne kvitterer med en meget flot ydelse. De første år efter robotterne kom ind, og den nye stald blev taget i brug, fik de en virkelig flot ydelsesstigning.
De sidste 12 måneder, har ydelsen også fået endnu et ryk op ad, til hvor det er i dag. Ambitionen er altid et godt resultat, med en simple fodring, fokus på protein og med restbeløbet for øje.
NTM i fokus
- NTM er et helt naturligt valg. De køer vi har i besætningen som holder længe, og yder godt, er efter Vikings genetik, fortæller Jens Jensen.
Avlsarbejdet sker i et godt samarbejde med avlsrådgiveren, og Jens er meget tilfreds med den måde avlsrådgiver Henrik Schøler kommer med sine bud på, hvordan tingene kan optimeres, ud fra Jens og Martins ønsker og behov. Når der skal vælges tyre til besætningen, er det med NTM som første prioritet, og dette skal helst være +30 og derover.
Derudover lægges der stor vægt på Y-indeks og yverets eksteriør, så der skabes de bedste forudsætninger ved robotterne. Avlsarbejdet giver muligheden for at justere alle detaljerne, i forhold til optimering i besætningen.
Avlsarbejdet
Alle kvierne bliver gentestet, både for at øge sikkerheden, og for at finde de dyr der skal arbejdes videre med i form af skylninger. Jens skyller mellem 4-6 kvier om året, alle med skyllekontrakt gennem VikingGenetics, og har rigtig gode resultater med det. Der bliver brugt X-Vik til alle kvierne, lige bortset fra de kvier, der skal bruges som recipienter. Da pladsen i stalden tillader det, laver de hos Gaardsted Højgaard ca. 12 kvier om måneden, som de sælger til eksport, og derudover sælger de enkelte køer i 1. laktation. Når der vælges dyr til salg, er det ud fra deres afstamning og NTM, hvor de bruger gentesten, for at have den større sikkerhed.

