Er du vokset op med køer?
”Nej, slet ikke. Min mor er pædagog, og min far er lastbilchauffør for Vestjyllands Andel. Men allerede som helt lille kom jeg med min far ud på gårdene, og det lagde nok kimen til, at jeg ville være landmand. Jeg har i hvert fald aldrig været i tvivl om, at det var dét, jeg skulle. Jeg kom på Landbrugsskole, da jeg var 16 og blev færdig i sommeren 2010 – og samme sensommer købte jeg en bedrift nær Sunds, hvor jeg oprindeligt kommer fra. Den bedrift har jeg stadig, men nu huser den kun kvier – nærmere bestemt 350 kvier, og planen er, at de skal hentes herned, så jeg får det hele samlet.”
Her har du 900 køer og er på vej mod 1.000 køer. Det er en stor bedrift både målt på økonomi, medarbejdere og meget andet. Kan det give dig bekymringer at lede sådan et foretagende?
”Nej, jeg går ikke og bekymrer mig, for det får jeg ikke noget ud af. Jeg er gået i gang med det her, fordi jeg tror på det, og så længe jeg giver mig selv 100% og gør mit allerbedste, kan jeg ikke gøre mere. Og det er faktisk også det, jeg rigtig godt kan lide ved at være selvstændig; at jeg kan se resultaterne af min indsats, og at det rammer mig selv hårdt, hvis jeg ikke gør det godt nok. Der er noget på spil, og det driver mig til at gi’ det en ekstra skalle i hverdagen. Det er jeg også nødt til, for det er vigtigt for mig at have et godt og troværdigt forhold til min bank, Sydbank, så de har tillid til mig. Og det kan godt være, at der er meget arbejde i at være selvstændig, men der er også en stor frihed. Og den glæde må for mange bekymringer ikke ødelægge. Jeg kan bekymre mig om en syg ko, eller hvis en medarbejder ikke har det godt, men det er også noget, jeg har indflydelse på at fikse. Jeg bruger ikke tid på at bekymre mig om mælkepris og andre udefrakommende faktorer. Det er spild af energi.”
