”Økonomi”. Det er det korte indledende svar, man får, når man spørger Morten Jacobsen, hvorfor han bruger Viking-genetik. I 2017 købte han en bedrift med knap 400 Holstein køer, og de var til at få øje på. Morten er 186 cm høj, og han havde svært ved at se hen over ryggen på nogle af køerne. Der var en stor variation i ydelsen; nogle af 1. kalvs køerne gav 40-50 kg mælk, mens andre næsten ingenting gav. Drægtighedsprocenten var lav, og til sidst besluttede Morten at udskifte to tredjedele af besætningen med fire andre besætninger og udvidede samtidig til 680 køer. Han eksporterede de dyr, han kunne afsætte, og slagtede andre, så han fik plads til de nye køer, som alle kom fra bedrifter, der havde brugt Viking-genetik. Og så fik han sig en overraskelse:
”Hos Viking-køerne viste drægtighedsprocenten sig at være 15 % højere, ydelsen hos 1. kalvs køerne er to kg højere, og Viking-køernes dødelighed ligger på 3,5 %. Hos stambesætningen hedder tallet 10 % - og det er vel at mærke med samme fodring og pasning,” siger Morten og konkluderer:
”Viking-køerne fungerer bare bedre.”
Det er kommet bag på ham, hvor stor en effekt det kan have med forskellige avlsstrategier. Dyrene, han overtog, var pæne, sunde og med gode lemmer, men eksteriør havde været i fokus, og det havde i dette tilfælde kostet på andre parametre.
