Når vægt og mælk følges ad: Ram balancen i din besætning
Kombinationen af vægtdata fra CowFIT og mælkedata fra Ydelsesservice giver dig et mere præcist beslutningsgrundlag. Resultatet er bedre repro-timing, skarpere udsætterstrategier og tidligere opdagelse af problemer.
Af kommunikationsmedarbejder Nina Liin Kjær
Hver ko efterlader et væld af data. Hidtil har ydelseskontrollen givet landmanden indblik i mælk, reproduktion og sundhed, men med CowFIT tilføjes en ny dimension: Koens vægt og vægtændring.
Som oftest er der et betydeligt samspil mellem dine køers vægtudvikling og deres laktationskurve for de forskellige pariteter, og når de to datasæt sættes sammen, åbner det for helt nye analyser. Den viden kan blandt andet hjælpe dig med at lægge den rette strategi for dine goldkøer og nykælvere samt for fodring og vægtstyring.
CowFIT og Ydelsesservice – sådan hænger de sammen:
- Ydelsesservice giver data om mælk, reproduktion og sundhed.
- CowFIT registrerer vægtdata løbende, når koen passerer under kameraet, der via en algoritme vejer koen.
- Når data kombineres, får landmanden en bedre indsigt i koens energibalance, sundhed og drægtighedsmuligheder.
- Data præsenteres i alarmlister og oversigter, som gør det nemmere at tage beslutninger i hverdagen.
Kend din kos energibalance
Taber koen sig for hurtigt og for meget i tidlig laktation? Eller er hun på vej til at blive for fed før goldning? De spørgsmål kan information om ændringerne i hendes vægt give svar på.
Vægt er imidlertid ikke en nem faktor at have overblik over – særligt ikke i moderne besætninger med et stort ko-antal. Præcise tal for, hvor meget og hvor hurtigt den enkelte ko taber sig eller tager på, giver dig derfor en bedre føling med dine køer.
Forkert vægtstyring går ud over drægtighedsprocenten
Udover ydelse har vægtstyring også meget at sige for reproduktionen. Når en ko rammer sin topydelse, er det helt normalt, at hun taber sig. Herefter og senest 40 dage senere skal hun helst ”vende” og igen komme i stabil eller positiv energibalance – med andre ord begynder at tage på igen.
Er hendes vægt fortsat for lav eller sågar faldende, kan det påvirke fertiliteten og kvaliteten af de æg, hun udskiller. Årsagen til dette er, at huldtab de første tre til fire uger af laktationen påvirker de æg, der er under udvikling i koens æggestokke.
Upræcise huldvurderinger kan derfor have direkte indflydelse på din besætnings drægtighedsprocenter.
Tre perspektiver fra rådgiveren - Tiemen Kleis Oenema
- Klart billede af energibalance: Når vi ser vægtdata sammen med mælkedata, får vi et langt klarere billede af koens energibalance. Det betyder, at vi kan give mere præcise anbefalinger om, hvornår det er optimalt at inseminere. Det giver både bedre drægtighedsresultater og en stærkere bundlinje.
- Du kan reagere i tide: Dataene kan vise tidlige tegn på sygdom eller udfordringer i laktationen. Hvis en ko taber sig for hurtigt, eller ydelsen falder på et uventet tidspunkt, kan vi hurtigt reagere, f.eks. ved at lave foderændringer. På den måde hjælper kombinationen af vægt og mælk landmanden til at træffe mere sikre beslutninger om behandling, fodring eller udsætning.
- Fremtidens management: Vi er kun lige begyndt at udnytte potentialet i at koble vægtdata og mælkedata, og bliver hele tiden bedre til at analysere mønstrene og præsentere dem i overskuelige værktøjer. Det her er et skridt ind i den næste generation af datadrevet mælkeproduktion.
Vægtdata skal ses i kontekst af besætningstype og race
Vægtudvikling kan se meget forskellig ud fra besætning til besætning og afhænger af mange faktorer. Derfor skal dataene altid tolkes i kontekst af fodring, management, race osv.
