Hvad kan du få ud af at bruge drægtighedstest i mælken?
Drægtighedstesten via mælkeprøven er et effektivt supplement til drægtighedsundersøgelsen. Det bliver nemmere at opdage køer, der har aborteret, og kan reducere forekomsten af tomme goldkøer og højdrægtige køer sendt til slagt, betragteligt. Det er sund fornuft for både dyrevelfærden og bundlinjen.
Af konsulent hos SimHerd Ruth Davis Kring
Lyt til artiklen her
Der er mange muligheder for forskellige tests i mælken. En af dem, som fortjener lidt ekstra omtale, er drægtighedstesten. Drægtighedstest i mælken skal ikke nødvendigvis ses som en erstatning af den traditionelle drægtighedsundersøgelse fra dyrlæge eller inseminør, men et supplement. Drægtighedstesten måler PAG-værdien (Pregnancy Associated Glycoproteins) i mælken, og dermed kan koens drægtighed be- eller afkræftes.
Mange fordele ved supplerende mælketest
Supplerende mælketest kan klares igennem mælkeprøven fra ydelseskontrollen, det kræver altså ikke at koen skal separeres fra og undersøges. Den supplerende drægtighedstest giver mulighed for tre tests, udover drægtighedsundersøgelsen ved dag 42:
- Tidlig – 28 dage efter inseminering
(kun mulig ved mælkeprøve). - Efter drægtighedsundersøgelse – 84 dage
efter inseminering. - Ved goldning – 210 dage efter inseminering.
Den supplerende mælketest kan være med til at reducerer chancen for at overse køer, der har aborteret eller ikke er drægtige. På den måde kan du undgå at afgolde køer, som ikke er drægtige, hvilket både er frustrende, men også dyrt, da koen får en goldperiode, men ingen kalv, og dermed må slagtes. Den supplerende mælke-
test ved dag 210 kan også ses som en ekstra forsikring mod at sende højdrægtige køer til slagt.
6,6% færre tomme goldkøer slipper igennem
Effekten af supplerende mælketest afhænger af, hvilke teknologier, der i forvejen anvendes i besætningen. Har køerne aktivitetsmåler på under hele laktationen, vil effekten være lavere, end i besætninger hvor køerne ikke har en aktivitetsmåler i hele eller dele af laktationen.
I tabel 1 vises risikoen for at golde en tom ko og at slagte en drægtig ko. Uden aktivitetsmåler er der 7,1% risiko for at golde en tom ko. Med supplerende mælke-
test ved dag 84 og dag 210 kan dette sænkes med 6,6% til 0,5%. Værdien af dette er sat til 1.500 kr. pr. tom ko, hvilket består af spildte foderdage og manglende mælkeindtægter.
Hvis køerne bærer aktivitetsmåler under hele laktationen, er risikoen for at golde en tom ko 3% uden supplerende mælketest og sænkes med 2,8% til 0,2% ved supplerende mælketest.
