Ingen genotyper uden fænotyper: Dine registreringer er fundamentet for avlsfremgangen
Uden de løbende registreringer af ydelse, sundhed og eksteriør i danske besætninger ville genomisk testning hurtigt miste sin værdi. Genomisk test bygger nemlig på sammenhængen mellem genotype (dyrets gener) og fænotype (dyrets faktiske præstationer).
Af direktør for Viking Data- & Ydelsesservice Niels Henning Schneider
Lyt til artiklen her
En af de væsentligste grunde til, at Danmark i dag er blandt verdens førende inden for genomisk selektion, er det stærke datagrundlag i Kvægdatabasen. Gennem årtier har danske mælkeproducenter registreret detaljerede oplysninger om ydelse, sundhed, eksteriør m.m., og netop den høje tilslutning til Ydelsesservicen gør databasen unik i international sammenhæng.
I mange andre lande er der langt færre besætninger, som bidrager med registreringer, og det giver en svagere kobling mellem geno- og fænotype. Den danske model, hvor et stort flertal af producenter løbende bidrager til fællesskabet, betyder, at vi kan levere nogle af de mest præcise og pålidelige avlsværdital i verden.
Genotyper og fænotyper: Hvad er det?
- Genotype: Dyrets DNA – dets genetiske potentiale.
- Fænotype: Hvordan dyret faktisk præsterer, f.eks.hvor meget mælk det yder, eller hvor sundt det er.
Forbindelsen mellem de to er nøglen til genomisk selektion. Uden fænotypiske data fra Ydelseskontrollen ville vi ikke kunne tolke genotyperne og dermed heller ikke udføre sikre genomiske tests.
Mange vægtede informationer – ét avlsværdital
I avlsværditallene indgår traditionelle registreringer af ydelse, værdistoffer, yversundhed, eksteriør osv. Desuden indgår informationerne fra genomisk test. Alle informationer vejes sammen i ét avlsværdital, et genomisk avlsværdital, der giver kvægbrugeren mere sikker information om det avlsmæssige niveau af dyr i besætningen. Uden de løbende registreringer af ydelse, sundhed og eksteriør i danske besætninger ville genomisk testning dog hurtigt miste sin værdi. Genomisk test bygger nemlig på sammenhængen mellem genotype og fænotype.
Når vi kan forudsige en kvies avlsmæssige niveau med høj sikkerhed, skyldes det, at vi allerede kender præstationerne fra tusindvis af køer, fordi deres data er registreret i Kvægdatabasen gennem Ydelseskontrollen og andre rutinemæssige registreringer.
Genetisk data skal være up to date
For at referencegruppen skal være up to date med information for hver ny generation, skal den løbende opdateres med den seneste nye fænotypiske information – dvs. ydelsesresultater mv.
Hvis vi ikke registrerer informationen fra mælkeprøver, kan vi ikke længere opdatere den genetiske viden med resultater fra de sidste nye generationer. Vidensgrundlaget vil derfor gradvist blive ”forældet”, og sikkerheden i de genomiske avlsværdital vil falde.
Hvorfor er registreringerne så vigtige?
- Selektionsværdi: Den største gevinst ved at genomisk teste opnås ved at teste kvier. Her giver genomisk test mulighed for at udvælge de bedste mødre til næste generation og frasortere de dyr, der ikke bør ind gå i avlen.
- Avlsfremgang i praksis: Med genomisk test kan du mere præcist finde de avlsmæssigt bedste hundyr. Så kan du målrette brugen af kønssorteret sæd og kødkvægssæd og dermed øge besætningens avlsmæssige niveau.
- Mere præcise avlsværdital: Genomisk test gør avlsværditallene mere præcise, fordi resultaterne bliver kombineret med de mange faktiske registreringer fra køer i databasen.
Den danske model, hvor et stort flertal af producenter løbende bidrager til fællesskabet, betyder, at vi kan levere nogle af de mest præcise og pålidelige avlsværdital i verden.
Et verdensførende samarbejde inden for kvægavl
Dansk kvægbrug er nået langt, fordi vi har opbygget et datagrundlag, som få andre lande kan matche. Holder vi fast i den tradition, kan vi ikke alene fastholde, men også udbygge vores position som en af verdens førende nationer inden for kvægavl. Det hele begynder i stalden med hver enkelt registrering fra mælkeprøverne. Heldigvis er vi fortsat verdensmestre i at registrere vores præstationer.